En person er død i en soloulykke nær Skive

En person har tirsdag mistet livet i en færdselsulykke ved Højslev Stationsby øst for Skive, oplyser politiet.

Meldingen om ulykken på Viborgvej indløb ved middagstid.

Der var ikke andre trafikanter involveret, da personen på en knallert forulykkede, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Først på eftermiddagen har man ikke yderligere oplysninger.

/ritzau/