31-årig dræbt i frontalt sammenstød med lastbil

En 31-årig mand blev tirsdag morgen dræbt, da han kørte frontalt sammen med en lastbil på Kongevejen ved Helsingør i Nordsjælland.

Det var den dræbte, der af ukendte årsager kom over i den forkerte vejbane, hvor hans bil blev knust af den modkørende lastbil.

Lastbilen væltede under ulykken, da chaufføren kører af vejen og både lastbilen og trailer vælter om på siden.

Lastbilchaufføren og en tredje bilist, som også var involveret i ulykken, slap begge med mindre skrammer.

De pårørende til den dræbte er underrettet.