Dreng er mistænkt for voldtægt af ældre mand


Arkivfoto

En 17-årig dreng bliver fredag fremstillet i et grundlovsforhør for at have voldtaget en ældre mand i Sønderborg.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Ved grundlovsforhøret, der begynder klokken 11.30 ved Retten i Sønderborg, vil en anklager bede om, at dørene lukkes.

Hvis det sker, betyder det, at offentligheden ikke får lov til at høre, hvad den sigtede eventuelt måtte forklare.

Det er uvist, hvordan drengen forholder sig til sigtelsen.

/ritzau/