17-årig dreng reddet op: Kørt til traumecenter med udrykning

KØBENHAVN: Københavns Politi og Hovedstadens Beredskab var mandag ved 18-tiden tilstede på Islands Brygge i forbindelse med en drukneulykke.

En 17-årig dreng er mandag eftermiddag blevet reddet op af vandet, og redningsmandskabet arbejdede en rum tid med ham på stedet. Der blev ydet hjertemassage og anden livreddende hjælp på stedet inden kursen blev sat med politieskorte og fuld udrykning mod Rigshospitalets Traumecenter.Redningsarbejdet på stedet blev generet af mange nysgerrige, som stimlede sammen og for at give arbejdsro på stedet måtte redningsmandskabet bruge tid på at opsætte skærme omkring redderne og den druknede person.

Kort forinden fundet af den druknede 17-årige, havde Københavns Politi oplyst at man var på stedet med dykkere for at lede efter en savnet person, som altså var sidst set ved badestedet på Islands Brygge.Kort efter fandt redningsmandskabet en livløs person i vandet, som blev bragt ind til land og behandlet af paramedicinere, akutlæge og ambulancereddere.

Tilstand hos den druknede 17-årige er kritisk og Københavns Politi har underrettet de pårørende om ulykken.