En mand er ramt af lyn i Kastrup Lufthavn


Arkivfoto

En mand er blevet ramt af et lyn i Kastrup Lufthavn i København.

Det bekræfter vagtchef Michael Andersen ved Københavns Politi.

- En medarbejder, der arbejder i lufthavnen er blevet ramt af lyn, siger vagtchefen.

- Det er sket inde på lufthavnens området.

Københavns Politi modtog anmeldelsen om hændelsen klokken 22.25.

Den ramte er en 58-årig mand, oplyser vagtchefen. Politiet kan omkring klokken 23.30 ikke oplyse nærmere om mandens tilstand.

- Det kan jeg ikke sige mere om, før jeg har fået en opdatering fra stedet, siger Michael Andersen.

Han oplyser, at der er en ambulance og patruljer på stedet.

/ritzau/