Drive-by skyderi i Vordingborg – flere skud afgivet mod personer i hus


Arkivfoto


Kort efter midnat er der afgivet skud mod et hus i Vordingborg fra en kørende bil.

Skuddene blev affyret mod en ejendom i Aarsleffsgade i Vordingborg.

Fra en forbipasserende bil blev der afgivet flere skud mod huset, hvor der befandt sig flere personer.

En bil, der holdt parkeret i nærheden, blev også ramt af skud.

Ingen kom til skade ved skyderiet.

Politiinspektør Kim Kliver siger:

– Politiet betragter sagen med stor alvor. Det er alvorligt, når der bliver skudt i det offentlige rum, og når det sker mod et hus, hvor der er flere personer til stede, er det ekstra bekymrende. Derfor er vi nu i gang med tekniske undersøgelser og afhøringer på stedet, så omstændighederne kan blive klarlagt.

Der er vidner, der har oplyst, at de har set en mindre, mørklagt bil i Aarsleffsgade på tidspunktet for skyderiet, men der er ikke nogen nærmere beskrivelse.

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at sige noget om motivet til nattens skyderiet, og politiet har ikke yderligere kommentarer til sagen i øjeblikket.