VIDEO: Her forsøger Rasmus Paludan at stikke af fra politiet midt på Nørrebro


Efter et længere ophold ved Peblinge Sø, aftaler Rasmus Paludan med politiets indsatsleder en rute gennem Nørrebro, som han kan gå.

Den aftalte rute gik via stien ved Peblinge Sø til Åboulevard og via Griffenfeldsgade til Nørrebrogade for at ende på Nørrebros Runddel.

Se klip fra hele turen i bunden af artiklen

Paludan fik kun lov at gå gennem Griffenfeldsgade under den forudsætning, at der ikke blev gjort ophold i gaden.

Men det gjorde der.

For Paludan forsøger pludselig at stikke af fra politiet i retning mod Stengade, da hele optaget af politi, presse, Stram Kurs og moddemonstranter når frem til Folkets Park via Griffenfeldsgade.

Paludan blev dog hurtigt bremset og får bestemt at vide af politiet, at han må følge den aftalte rute.

Herefter gik turen til Nørrebrogade og endte på Nørrebros Runddel, hvor Paludan efter et ophold bliver ført væk i en sort BMW med sikkerhedsvagter.


SE MERE VIDEO – optagelser fra hele gåturen fra Peblinge Sø til Åboulevard og via Griffenfeldsgade til Nørrebrogade.