Endnu ingen identifikation på afdøde ved brand


I forbindelse med en brand i et hus på Bytoften i Blåvand, blev to personer tirsdag fundet døde.

Politiet oplyser, at de tidligst onsdag vil have en endelig identifikation på de to afdøde.

Politiet formoder, at det er de to beboere i huset, en 61-årig mand og en 85-årig kvinde – men det kan altså først siges med sikkerhed en af de nærmeste dage.

Da årsagen til branden ikke er fastslået, behandles sagen som mistænkeligt dødsfald. Der er derfor både kriminalteknikere, hundeførere og efterforskere i området og vil sandsynligvis være det i nogen tid endnu.