25-årig mand fik kraniebrud i voldsom soloulykke


Arkivfoto

En 25-årig mand har fået kraniebrud efter en alvorlig soloulykke i Lem.

Ved Vennervej 24 i Lem i Vestjylland kørte den 25-årige ud i rabatten i et venstresving, og da han prøvede at rette op, kørte han direkte ind i et træ.

Ulykken skete omkring klokken 19.23 lørdag aften, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Lars Even.

Den 25-årige, der er fra Ringkøbing-området, blev fløjet til Skejby Sygehus med helikopter, og han skal nu opereres for kraniebrud.

Klokken 05.00 søndag morgen havde vagtchefen ikke fået meldinger om, hvorvidt manden var i kritisk tilstand.

En medpassagerer i bilen slap uskadt fra ulykken.

/ritzau/