En anholdt for stenkast ved Paludan-demonstration i Vanløse


Politiet har foretaget enkelte anholdelser mandag eftermiddag i Vanløse i forbindelse med en demonstration af Rasmus Paludan fra Stram Kurs.

En er anholdt for stenkast, oplyser Københavns Politi. Tre andre blev anholdt for at overtræde politiloven.

I et grønt område ved Jernbane Allé og Finsensvej tog den omstridte partistifter taget opstilling for at demonstrere, og der var også mødt cirka 80 personer op for at demonstrere imod ham, oplyser politiet.

Efterfølgende afholdt Rasmus Paludan manifestationer i Hvidovre og Farum.

/ritzau/