Mand ramt af skud i Jyderup


Midt- & Vestsjællands Politi modtog kl. 16.03 en meddelelse om, at en mand var blevet beskudt med et haglgevær på en adresse på Slagelsevej ved Jyderup.

Den tilskadekomne er i helikopter bragt til Rigshospitalet, hvor han fortsat er under behandling.

Politiet arbejder i øjeblikket på gerningsstedet.

– Der kan pt. ikke oplyses yderligere, men der udsendes en supplerende pressemeddelelse, når der er nyt i sagen., lyder det fra politiet mandag aften.