Kvindelig buspassager ramt af løbsk bybil under biljagt

KØBENHAVN: Onsdag aften skete et trafikuheld udfor Christiansborg, hvor en fodgænger er kommet til skade ved påkørsel af en bybil.

Færdselsuheldet opstod under en eftersættelse, politiet fulgte efter bilen da føreren mistede kontrollen over den lejede elektriske bybil i lyskrydset.

Bilen røg direkte over i den modsatte vognbane, påkørte mindst to træer og endte med at påkøre kvinden som formentlig var i færd med at stige ind i en bus.

Politiet har spærret uheldsstedet omkring bussen, og den kvæstede kvinde er bragt på hospitalet for undersøgelse af et muligt brud på benet og andre læsioner.

Bilen var en 'DriveNow' fra Arriva, som siden 2015 har tilbudt Bybiler som man kan leje og køre rundt i billigere end ved at eje egen bil - hvem der var fører af bilen ved ulykken og hvorfor den var eftersat af politiet er endnu ikke kendt.