15-årig slået ned og frarøvet sin Iphone og ur


Arkivfoto


En 15-årig dreng blev fredag aften overfaldet og frarøvet sin iPhone 6 og sit armbåndsur af en gruppe drenge ved Furesøbadet i Farum.

Like localeyes.dk på Facebook

Klokken 23.35 er den 15-årige på vej væk fra stedet. Han vil hente sin cykel og køre hjem, da der pludselig står tre personer omkring ham. Den ene spørger, hvad klokken er. Drengen kigger på sit armbåndsur og får et slag i hovedet. Derefter bliver han trukket ned på jorden, hvor han bliver tildelt flere slag, skriver sn.dk

De tre drenge tager den 15-åriges Iphone 6 og hans armbåndsur af mærket Tissot. De tre unge røvere beskrives som arabiske af udseende.

Det har kun været muligt for den 15-årige at give beskrivelse af den ene gerningsmand: Han var mellemøstlig af udseende, 15-20 år gammel, 180-185 centimeter høj, almindelig af bygning, brun i huden, havde sort, kort hår, talte dansk og var iført hvid bluse og mørke bukser.

– Har nogen set en sådan person i Furesøbad i selskab med to andre, høre vi gerne om det, siger vagtchef i Nordsjællands Politi, Dan Houtved til Frederiksborg Amts Avis.