Sigtet for drabsforsøg: René Kauland fundet død i sin celle


GREVE: Sagen mod Venstre-politiker René Kauland er onsdag morgen blevet aflyst.

Årsagen til aflysningen skyldes, at den tiltalte René Kauland onsdag morgen blev fundet død i sin celle i Slagelse Arresthus.

Dødsfaldet bliver nu undersøgt nærmere af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i samarbejde med kriminalforsorgen.

De pårørende er underrettet om dødsfaldet, ligesom parterne i straffesagen også er informeret.

Anklagemyndigheden kan oplyse, at de kommende retsdage tillige er aflyste.

Tiltalt for drabsforsøg
René Kauland har siden maj 2018 siddet varetægtsfængslet, sigtet for drabsforsøg mod en 43-årig kvinde, som var René Kaulands ekskæreste.

Den 43-årige kvinde og hendes 10-årige datter lå og sov, da en maskeret mand overfaldt kvinden i hendes eget soveværelse med et slagvåben – og datteren fik slag af overfaldsmanden under angrebet på den 43-årige kvinde.

Kvinden fik alvorlige skader ved overfaldet i form af bla. brud på arme, ben, ribben og på halspulsåren.

René Kauland blev kort efter overfaldet anholdt og fængslet i sagen, han har hele tiden nægtet sig skyldig og årsagen til det pludselige dødsfald er endnu ukendt men undersøges af politiet og kriminalforsorgen.