Fem personer er flygtet fra fængsel i Nykøbing Falster


Arkivfoto


Fem frihedsberøvede udlændinge af mellemøstlig herkomst er flygtet fra Nykøbing Falster Arrest ved at klatre over en fængselsmur.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Politiafdelingen modtog lidt før klokken 22 tirsdag en anmeldelse om, at de fem personer var flygtet.

Politiet anser ikke de flygtede som farlige. Efter de klatrede over muren, flygtede de ifølge politiet i forskellige retninger.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi leder i øjeblikket efter de fem personer med en større politistyrke.

Det har ikke været muligt for Ritzau at komme i kontakt med Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi.

Onsdag morgen var der endnu ikke nyt om de undslupne fanger.

/ritzau/