Professor: Irak-krig var en af de største fadæser i moderne tid

Ubåden "Sælen" og korvetten "Olfert Fischer" var de første danske styrker, der blev indsat mod Saddam Hussein i Irak i 2003.

Her optagelser fra 3. februar 2004, hvor daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V) fastholder at begrundelsen for at gå med i krigen mod Irak var Saddam Husseins manglende samarbejde med FN og ikke havde noget at med tilstedeværelsen af masseødelæggelsesvåben at gøre. På denne baggrund afviser han blankt en undersøgelse, som dem der er igangsat i USA og Storbritanien.

Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) håbede på en kort krig og udtalte, at han ikke var i tvivl om, "at på langt sigt vil alle kunne se, at det var det rigtige at gøre".

Det citat er dog ikke ældet med ynde ifølge Ole Wæver, professor i international politik på Københavns Universitet.

- Danmark var med til at begå en af de største udenrigspolitiske fadæser i moderne tid, siger Ole Wæver.

- I USA og England, de største aktører, er det en udbredt opfattelse, at det var en kæmpe fejl, som har haft store negative konsekvenser inklusive skabelsen af Islamisk Stat (militant bevægelse, red.).

Tirsdag får befolkningen måske svar på grundlaget for Irak-krigen samt en udredning af det militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan, som krævede danske liv.

Det er, hvad krigsudredningen de seneste år har haft til opgave at finde ud af. Modsat en kommission skal den ikke placere et juridisk ansvar.

Det havde Irak- og Afghanistankommissionen mulighed for, men den blev nedlagt, da Venstre-regeringen kom til i 2015.

Spørgsmålet er, om der var et folkeretligt grundlag for at gå i krig. Anders Fogh Rasmussen har fastholdt, at Danmark gik i krig, fordi Irak ikke samarbejdede med FN.

Der var dog ikke flertal for invasionen i FN's Sikkerhedsråd, så en række lande valgte at gribe ind uden om verdensorganisationen.

- Det er en dårlig undskyldning fra Anders Foghs side, for der er ingen tvivl om, at en del af begrundelsen for krigen var masseødelæggelsesvåben, siger Ole Wæver.

Det er ikke entydigt negativt, hvis der ikke placeres et juridisk ansvar med udredningen, mener Ole Wæver.

- Det er en form for ansvarsforflygtigelse fra os andre, hvis vi bare siger, at det var Fogh, der lavede en fejl. Ansvaret skal selvfølgelig placeres. Men der var en stor opbakning i befolkningen, politisk og blandt eksperter, siger professoren.

Krigen i Irak kostede otte danske soldater livet, mens 43 døde under den langvarige tilstedeværelse i Afghanistan. En enkelt dansk soldat døde i Kosovo.

/ritzau/