Arkivfoto
Hårdkogte kriminelle bruger mindre tid på gaden og mere tid i de danske fængsler. Således er fængselsstraffen til bandemedlemmer på et år steget gevaldigt ifølge tal fra Rigspolitiet.
Det er en udvikling, der glæder justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der har haft strengere straffe som topprioritet.
– Banderne bliver presset, det bliver sværere at rekruttere, og der er mere tryghed på gaderne. For når de sidder i fængsel, kan de ikke lave ballade, siger justitsministeren.
I 2018 blev der givet 1,26 års fængsel i gennemsnit per dømt bandemedlem. I 2015 var tallet 0,85 år, hvilket betyder, at der er sket en stigning på 48 procent.
Med bandepakkerne er der indført en række strafskærpelser, der vurderes at have øget straffene betydeligt.
For eksempel er der mulighed for at forhøje straffen for bandemedlemmer med 50 procent. Desuden er bandebestemmelsen udvidet til at omfatte kriminalitet, der kan fremkalde en konflikt.
Bestemmelserne er blandt andet blevet brugt, da et medlem af banden Loyal to Familia (LTF) i Københavns Byret i december sidste år blev idømt 20 års fængsel og udvisning for drabsforsøg.
Tre dage før faldt en historisk dom, hvor en eksrocker blev idømt 20 års fængsel for et drab ved Randers Regnskov i juledagene forrige år.
– Vi har set nogle helt utrolige domme til LTF-medlemmer på 20 år og en del udvisningsdomme, som de her typer har respekt for, siger ministeren.
Længere straffe er dog ikke udpræget positivt, siger Line Lerche Mørck, der er professor i forebyggelse af radikalisering og bandeinvolvering ved DPU, Aarhus Universitet.
– Hvis man bare propper dem ind og smider nøglen væk i lang tid – og det synes jeg er tendensen lige nu – så er vi med til at skabe endnu mere hårdkogte forbrydere.
– Forskning viser, at hvis vi skal have bedre mennesker ud, som ikke fortsætter bandekriminalitet, så er det et stort problem med længere fængselsstraffe, siger hun.
Ministeren er uenig.
– Vi har mange fængselsbetjente og folk i Kriminalforsorgen, der hellere end gerne vil være med til at resocialisere, men det kræver, at man selv vil.
– Jeg synes ikke, man skal have så ondt af de her mennesker. De har valgt at være dybt kriminelle, men hvis de vil, skal vi som samfund nok står klar til at få dem ud på den anden side, siger justitsministeren.
Professoren mener, at der mangler forskning i, hvilke muligheder et bandemedlem eller en rocker har, når vedkommende tilbringer lang tid i fængsel og går ind i et exitprogram.
/ritzau/
