Brand i lejlighed: En person kørt væk i ambulance

SØBORG: En person er kørt ind til behandling efter en brand i en stuelejlighed på Pilegårdsvej, søndag aften.

Der blev slået alarm omkring kl. 21.25 om brand i en stuelejlighed, en lille børnefamilie bor ved siden af den brændende lejlighed og det forlød i starten at det var deres lejlighed som der havde været ild i – det viste sig heldigvis at børnefamilien ikke havde været i fare, idet det var en nabolejlighed som var brudt i brand.

Brandfolkene fik slukket ilden, som af ukendte årsager var opstået i stue, i en lejlighed beboet af en mand.

Det var ifølge en kilde på stedet den mandlige beboer som blev behandlet i en ambulance på stedet, angiveligt var der tale om behandling for røgforgiftning, og denne blev taget med i ambulancen.