Dækcenter står i flammer: Voldsom brand hærger i Taastrup


TAASTRUP: En industribygning er fuldstændig overtændt på Roskildevej.

Branden blev opdaget kort efter kl. 02.00, natten til søndag, men allerede her var hele bygningen – som rummer et dækcenter – fuldstændig overtændt og alt stod i flammer.

Brandvæsen og politiet er talstærkt til stede, branden forventes ikke slukket foreløbigt og folk bedes holde sig på afstand.