Whitney Houstons datter er død


Bobbi Kristina Brown. Arkivfoto

Whitney Houstons 22-årig datter, Bobbi Kristina Brown er død. Hun døde natten til mandag på et Hospice i Georgia.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Bobbi Kristina Brown tilbragte sin sidste tid på Peachtree Christian Hospice i Georgia, inden den 22-årige datter af den afdøde legende Whitney Houston og R/B-sangeren Bobby Brown sov ind omgivet af sin familie.

Den 31. januar i år blev den unge kvinde fundet livløs og med hovedet nedad i et badekar, og hun tilbragte de efterfølgende måneder på forskellige behandlingssteder. Men Bobbi Kristina Brown vågnede aldrig igen.

Bobbis mor, Whitney Houston blev også fundet livløs i et badekar d. 11. februar 2012. To år efter sin mors død gjorde Bobbi sig bemærket med, at gifte sig med sin papbror den 24-årig Nick Gordon. Whitney tog Nick under sin moderlige vinge da han var ganske lille. Derefter er han blevet betragtet som en del af familien. Et ægteskab som deres familie ikke har villet anerkende som et rigtigt et.