Snoop Dogg anholdt i Sverige efter koncert


Video og billeder fra Snoop Dogg Instagram.


Rapperen Snoop Dogg blev lørdag aften efter hans koncert anholdt i Sverige. Han var mistænkt for at være i besiddelse af cannabis. Superstjernen har delt denne lille video på Instagram, hvor han fortæller, at han netop er blevet stoppet af nogle betjente.

Jeg bliver knaldet af politiet lige nu. Denne ‘motherfucker’ af en betjent har knaldet mig for ingen ting, udtaler Snoop Dogg på hans video fra Instagram.


Svensk civilbetjent som anholder Snoop Dogg.

Snoop Dogg spillede lørdag aften i Uppsala og på vej væk fra koncerten blev han stoppet i en politikontrol. Politiet mistænkte ham for, at være påvirket, eller i besiddelse af cannabis og tog ham med ind på politistationen.

I følge politiet i Uppsala blev Snoop Dogg løsladt igen midnat. Han var sigtet for en mindre besiddelse af narkotika, som politiet dog ikke vil gå videre med, udtaler talsmanden ved Uppsala politi Christer Nordström til Aftonbladet.


Snoop Dogg.

Afton Bladet

Snoop Dogg er kendt eller berygtet for, at ryge hash og synge om stoffer. Han er også selv flere gange blevet knaldet med joints. Nogle vil mene at han er synonym med at ryge joints.

Der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at der er blevet røget mange joints blandt publikum under koncerten. Fredag aften gav rapperen koncert i Tivoli i København. Der beskrev flere journalister, at der hang tykke hashtåger over publikum. En 40-årig mand faldt død om med hjertestop under koncerten. Politiet mener at dødsfaldet skyldes en kraftig rus af alkohol og stoffer.