Skyderi i Tingbjerg: En person ramt af skud


Københavns Politi har torsdag aften via 112 modtaget alarmer om et skyderi i Tingbjerg, og der er i den forbindelse massiv politimæssig tilstedeværelse i området.

En person har kort efter skyderiet søgt lægehjælp på Bispebjerg Hospital, personen er blevet ramt i anklen af et skud – om den skudsårede person har forbindelse til aftenens skyderi i Tingbjerg er endnu ukendt.

Politiet har afspærret et stort område på Arkaden, ligesom Ruten også er afspærret for trafik.

Der arbejdes på stedet med en stor politistyrke, bestående af adskillige politihunde, teknikere og efterforskere mens politipatruljer holder uvedkommende ude fra området.