Derfor bør din nye hobby være at strikke


Arkivfoto

Før i tiden tænkte folk på bedsteforældre, når de tænkte på strik, men sådan er det ikke længere. I dag er det blevet populært for både mænd og kvinder af alle aldre at hive fat i strikkepindene, så de kan lære at strikke enten i den lokale strikkeklub eller takket været online kurser, som fx de der er på Weteach.dk. I denne artikel kan du læse om hvorfor det er godt at strikke, og dermed hvorfor du bør følge de seneste strikke trends.

Strik hjælper mod stress

Statistik viser at omkring 10-12 procent af danskerne oplever symptomer på alvorlig stress hver evig eneste dag. En af de danskere, der tidligere er gået ned med stress er Dorte Lyager, som har skrevet en bog om de terapeutiske fordele ved at strikke.

Mange gentagelser og rytmiske bevægelser er blandt de faktorer, som gør at strik kan afhjælpe symptomer på ikke kun stress, men også angst og depression. Strik er med til at sænke hjerterytmen og blodtrykket og derfor kan det være en god ide at finde strikkepindene frem, hvis du kan mærke at stressen er ved at ophobe sig inden i dig.

Samme effekt som meditation

Man kan sammenligne strik med traditionel meditation. Den ro, som strik får dig til at føle, bringer de samme fordele for din krop og dit sind, som meditation ville byde på. Strik har blot det store plus at det færdige resultat er en hue eller et tæppe, som du enten kan forkæle dig selv med eller nyde glæden ved at give i gave til en person, som du holder af.

Strik er også for mænd

I juni 2015 åbnede den første strikkeklub for mænd i Danmark til stor glæde for de danske mænd. Kort tid efter grundlæggelsen af strikkeklubben var der allerede en venteliste for mænd, der ønskede at melde sig ind. Der var især mange mænd, der gerne ville melde sig ind netop for den afstressende effekt, som strik bringer med sig. Der var flere mænd, som påpegede at strik giver mere mulighed for at være nærværende, mens man sidder med noget mellem hænderne, som ikke er en smartphone.

Forebyggelse af gigt

Det siger nærmest sig selv at strik er sundt for armene og hænderne, som bliver holdt i gang. Men faktisk er strik så sundt at det er med til at forebygge gigt, når du bruger dine hænder til at strikke fx halstørklæder med. Denne aktivitet er med til at sikre sunde og stærke hænder, som er beskyttet mod leddegigt.

Strik er en form for hjernegymnastik

Strik er godt for såvel motoriske færdigheder som dit mentale helbred. Strik er med til at stimulere hjernen, så den bliver ved med at være sund. Videnskab har tidligere bevist at jo mere du sørger for at holde hjernen i gang, jo mere bidrager du til en sund hjerne og dermed kan du også sikre at din hjerne holder i længere tid. Så det er bare med at komme i gang.