Dumt: Spritbilist kørte over for rødt foran politibil


Arkivfoto


AARHUS: En 29-årig mand endte natten til mandag, lidt efter kl. 03 på politistationen, efter at han i krydset Åby Ringvej/Silkeborgvej i Aarhus slingrede over for rødt i sin bil.

Uheldigvis for bilisten var en patrulje tilfældigvis på stedet og så med egne øjne, hvordan bilisten i høj fart kørte over krydset.

Patruljen satte straks de blå blink og horn til, efter et kort stykke fik de standset den 29-årige, der viste sig at være noget påvirket af alkohol.

Han blev derfor anholdt på stedet, sigtet for spritkørsel og for at køre over for rødt.