Person ramt af tog nord for København


Arkivfoto


Der er lørdag morgen sket en personpåkørsel ved Gentofte Station.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

– Vi arbejder på baneterrænet i forbindelse med en personpåkørsel. En person er kommet alvorligt til skade, siger vagtchef Søren Bjørnestad.

Søren Bjørnestad kan ikke oplyse nærmere om ulykken. Politiet fik anmeldelsen klokken 05.41.

Klokken 08.30 er redningsholdet fortsat ved at søge efter personens ejendele på stedet og har derfor ikke forladt området, oplyser DSB’s kommunikationsafdeling.

Derfor er der sat togbusser ind på strækninger, der krydser punktet. DSB opfordrer rejsende til at holde sig opdateret på Rejseplanen.

/ritzau/