Vand-joke førte til grov vold: Festivalgæst tæsket med teltstænger


Arkivfoto

En 21-årig mand fik mandag morgen tæsk med teltstænger af to mænd, efter han havde pjasket vand på dem. De to mænd er nu efterlyst af politiet.

Like localeyes.dk på Facebook

Episoden fandt sted mandag morgen ved sekstiden i campingområde L43 på Roskilde Festival.

Her skubbede en 21-årig mand fra København til en teltstang, netop som to mænd passerede teltet, hvorved de to mænd fik vand over sig fra teltdugen.

Mændene gik videre, men kun for kort efter at komme tilbage bevæbnet med teltstænger. Herefter gik de løs på den 21-årige, mens de brugte teltstængerne som køller. Den 21-årige blev også sparket.

Politiet efterlyser de to gerningsmænd, som beskrives som følgende:

A, mand 170-180 cm. høj, indvandrerbaggrund, 21-24 år, alm. af bygning, kort sort hår i siderne med langt tilbagestrøget hår, sort kasket, mørk grå T-shirt, sort hættetrøje og sorte bukser.

B, mand, 170-175 høj, indvandrerbaggrund, kort let bølget sort hår, intet om påklædning.