Racismetiltalt: Jeg var sur på Lidegaard


Tilbage i juli 2014 oprettede han Facebook-gruppen “Død over jøderne”, efter at han så tv-billeder af Israels bombninger i Gazastriben. Arkivfoto


Hvis man som udenrigsminister ikke fordømmer bombninger af Gazastriben, burde man ikke være udenrigsminister. Man burde være skraldemand.

Like localeyes.dk på Facebook

Det er, hvad en 48-årig racismetiltalt mand med muslimsk baggrund onsdag formiddag siger i Retten i Glostrup.

Tilbage i juli 2014 oprettede han Facebook-gruppen “Død over jøderne”, efter at han så tv-billeder af Israels bombninger i Gazastriben.

Manden er tiltalt efter racismeparagraffen 266b. Han erkender at have oprettet gruppen og skrevet tilhørende kommentarer, men nægter sig skyldig i tiltalen.

LÆS OGSÅ: Pro-israelsk demonstration opløst af politiet
LÆS OGSÅ: 1-0 til Nørrebro: Jødedemo foregik uden problemer
Ifølge anklageskriftet har han på Facebook blandt andet skrevet, at “hvis man ønsker jihad, skal man have jøderne på sigtekornet” og “find dig et gaskammer, Martin Ludergaard, din luderunge” med henvisning til landets udenrigsminister, Martin Lidegaard (R).

– Jeg mener jo ikke, at jøder skal dø. Jeg ville bare skabe debat, og jeg var sur over, at Martin Lidegaard ikke fordømte bomberne i Gaza, siger manden.

Anklager Rasmus Petersen spørger den tiltalte, om han ikke bare kunne have skrevet, at han mente død over Israel frem for jøderne.

– Jeg skrev det i ren og skær frustration. Jeg arbejder som mekaniker, og jeg har masser af jødiske kunder, og de ved godt, at jeg ikke vil slå dem ihjel.

Manden fortæller i retten, at han har tre børn, der alle er opvokset i Danmark.

LÆS OGSÅ: ISIS-tilhængere overfaldet foran Christiansborg
LÆS OGSÅ: 50 demonstranter tilbageholdt af politiet
Han siger, at det gør ham ked af det, at de skal vokse op i en verden, hvor Danmark og Vesten ikke fordømmer Israels bombeangreb i Gazastriben.

De stødende kommentarer faldt både i gruppen “Død over jøderne” og på den tiltaltes private profil.

Ifølge statistik fra politiet lød antallet af anmeldelser efter racismeparagraffen i 2014 på 48, mens tallet i 2010 var 29.

Antallet af sigtelser landede på henholdsvis 30 og 38.

Anklager Rasmus Petersen ønsker, at den 48-årige mand skal idømmes fængsel på ikke under tre måneder.

– Han nævner slet ikke Israel i sine kommentarer, men kun jøder. Det skaber en generel konflikt mellem muslimer og jøder. Han hiver det væk fra Gaza og ud i det øvrige samfund, siger Rasmus Petersen i sine afsluttende bemærkninger.

Der ventes at falde dom i sagen onsdag ved middagstid.

/ritzau/