Drabsdømt morfar anker livstidsdom


Byretten i København d.16 september 2014


Den 67-årige Jørgen Saugsted, der i marts blev idømt fængsel på livstid for drab og drabsforsøg, har valgt at anke byrettens afgørelse til landsretten.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Det oplyser hans nye forsvarer, advokat Mette Grith Stage.

– Det er en tragisk og forfærdelig forbrydelse, men når man kigger på retspraksis, mener jeg, at andre livstidsdomme er i en meget værre liga end her, siger Mette Grith Stage til Ritzau.

– Det her bør ikke give livstid, mener hun.

Tidligere var det Merethe Stagetorn, der repræsenterede manden, som i byretten blev kendt skyldig i at have dræbt en advokat og forsøg på at dræbe sin tidligere svigersøn i fogedretten sidste år.

Efter byrettens dom var Merethe Stagetorns umiddelbare vurdering da også, at manden skulle gå videre med sagen.

LÆS OGSÅ: Skån mit liv tryglede faderen: Morfar optog lyden under skuddrab i Byretten
LÆS OGSÅ: Advokat skudt i retten: Byret erklærer sig inhabil
LÆS OGSÅ: Mand dræbt af skud i Københavns Byret
– Overordnet vil jeg beskrive sagen som meget usædvanlig. Jeg vil også beskrive den som en sag, hvor jeg synes, at sanktionen er voldsom og også voldsommere, end den nødvendigvis skal være, sagde hun til Ritzau efter afgørelsen i Retten på Frederiksberg:

– Så derfor vil mit råd nok være, at han skal anke den.

Selv oplyste den nu dømte, at han også havde planer om at skyde sig selv, men ikke havde ammunition nok til det.

På optagelser fra retten kunne man se og høre den 67-årige gå roligt rundt med geværet og tale med kontrolleret stemme til den panikslagne tidligere svigersøn, som forsøgte at gemme sig, mens han bad for sit liv.

Den 67-årige følte, at hans datter var blevet uretfærdigt behandlet i forbindelse med en strid mellem hende og den tidligere svigersøn om samvær med parrets treårige søn.

/ritzau/