Ny rockerklub åbner i weekenden


Gremium åbner deres første klubhus i Haslev. Arkivfoto

I denne weekend kan Danmark føje endnu en rockerklub til kortet. Den tyske rockerklub Gremium har fundet vejen til Danmark. Gremium åbner deres første klubhus i Haslev. Det fejrer de nye rockere med en stor åbningsfest.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Politiet opretter i forbindelse med rockerfesten en visitationszone omkring det nye klubhus. Politiet frygter et opgør mellem de nye rockere fra Gremium og Bandidos.

- Gennem vores efterretninger ved vi, at Gremium MC denne lørdag skal holde stor åbningsfest. Vi har derfor på baggrund af den spændte situation i Haslev mellem den nyetablerede rockergruppe Gremium MC og rockergruppen Bandidos vurderet, at der er en øget risiko for, at nogen i det område, vi opretter visitationszone i, kan finde på at bære våben. For at forebygge eventuelle strafbare handlinger, der kan være til fare for personers liv eller helbred, vælger vi derfor at indføre visitationszonen i de nævnte 24 timer, siger politidirektør Lene Frank i en pressemeddelse.

LÆS OGSÅ: Ny rockerklub på vej til Danmark
LÆS OGSÅ: Flere rockerklubber har kig på Danmark – vi har allerede fire
LÆS OGSÅ: Udenlandske rockere breder sig konfliktfrit i Danmark
Politiet skriver også at de naturligvis vil være til stede under festen.

Visitationszonen omfatter et område afgrænset af krydset ved Lysholm Allé og Lysholm Skolevej – mod syd til Teestrupvej – mod øst ad Teestrupvej til Troelstrupvej – nordøst ad Troelstrupvej til Søndergade til krydset Søndergade og Tingvej – mod nord ad Tingvej og Ringstedvej mod vest til krydset Tingvej og Vester Ringvej – ad Vester Ringvej mod syd til vådområde ud for Hestehave – langs åen modsyd til Lysholm Allé og derefter mod vest ad Lysholm Allé til krydset ved Lysholm Skolevej.

Gremium hævdes at være den største tyske motorcykel klub med 73 såkaldt chapters eller afdelinger i Tyskland, og 71 chapters i andre europæiske lande, og flere tilknyttede chapters. Klubben blev etableret i 1972 i Mannheim, Tyskland.