Fem mænd anholdt for menneskesmugling


De fem mænd, der blev anholdt i København og Nordsjælland, sigtes for menneskesmugling. Arkivfoto


Københavns Politi har onsdag anholdt fem personer, der ifølge politiets oplysninger angiveligt skal have smuglet et ukendt antal mennesker til Danmark fra Mellemøsten.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

– Der er tale om fem mænd i alderen 40-50 år, og de er alle danske statsborgere, men stammer oprindeligt fra Syrien og Libanon. Vi har efterforsket et stykke tid på denne sag, siger Carsten Ahrens, efterforskningsleder ved Københavns Politi, til Ritzau.

De fem mænd, der blev anholdt i København og Nordsjælland, sigtes for menneskesmugling.

Carsten Ahrens vil ikke komme nærmere ind på, hvor mange mennesker der er blevet smuglet til Danmark, eller hvor længe efterforskningen har stået på.

/ritzau/