Serverede hashkager til fodboldfest: Syv personer på skadestuen


De 10 mænd var samlet i et omklædningsrum og her indtog de fleste nogle kager en af deltagerne havde medbragt. Det viste sig senere at der var euforiserende stoffer i kagerne. Arkivfoto

I dag kl. 1830 blev der sendt en ambulance til Sortebakkeskolen i Nørager i anledning af en person var blevet dårlig efter indtagelse af en kage med formentlig hash eller andre euforiserende stoffer.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

En gruppe unge mænd på i alt 10 stk. i alderen 25-35 år var på skolen i anledning af et fodbold julestævne på Sortebakke skolen. De 10 mænd var samlet i et omklædningsrum og her indtog de fleste nogle kager en af deltagerne havde medbragt. Det viste sig senere at der var euforiserende stoffer i kagerne.

Først blev en person dårlig og senere blev flere dårlige og der blev sendt i alt 7 ambulancer til stedet. De forgiftede personer blev alle bragt til Aalborg universitets hospital hvor de pt. er under behandling på skadestuen.

En 29 årig person fra Aalborg er anholdt i sagen og han erkender at det er ham som har bagt kagerne som indeholdt euforiserende stoffer herunder pot/hash.

Politiet er lige nu ved at afhøre de syv forgiftede personer på skadestuen.

Den 29 årig anholdte person blev ved ransagning på sin bopæl fundet i besiddelse af ca. 300 gram tørret pot. Derudover blev der hos den anholdte fundet et lovligt jagtgevær med ammunition som blev opbevaret ulovligt.

Han sigtes for overtrædelse af lovgivning af euforiserende stoffer samt for overtrædelse af våbenloven vedr. jagtgeværet. Derudover sigtes han for overtrædelse af straffelovens § 252 ved at have hensat andre personer i en hjælpeløs tilstand.