Fodgænger er i livsfare efter påkørsel ved Trehøje


Arkivfoto


En fodgænger er kommet slemt til skade ved en ulykke på Videbækvej ved Trehøje onsdag sidst på eftermiddagen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

– Han er i alvorlig livsfare, siger Midt- og Vestjyllands Politis vagtchef Henrik Nielsen.

Ulykken er sket på en mørk landevej vest for Herning.

Manden kom gående i samme side af vejen og blev ramt bagfra, lyder det.

Manden har angiveligt pådraget sig alvorlige skader i hovedet. Ved 19-tiden er der endnu ingen oplysninger om mandens alder.

En bilinspektør er blevet tilkaldt for at undersøge ulykkens nærmere omstændigheder.

I forbindelse med hændelsen måtte politiet afspærre Videbækvej mellem Trehøjevej og Røddingvej.

/ritzau/