Voldsomme uroligheder i Hong Kong


Uroligheder i Hong Kong

Politi og demonstranter har flere gange været i kamp mod hinanden i de sidste par dage i Hong Kong.

Like localeyes.dk på Facebook

Natten til onsdag var ingen undtagelse. Der ryddede politiet flere gader for demonstranter med knipler og peberspray.

Hundredtusinder har demonstreret i de seneste uger. Initiativtagerne var i første omgang bevægelsen Occupy Central, der kræver et fuldstændigt demokratisk valg af Hongkongs nye ledere i 2017 – uden at kandidaterne bliver “forhåndsgodkendt” af de kommunistiske ledere i Beijing.

Demonstranterne siger, at de ikke kræver selvstændighed for Hongkong, ligesom de ikke kæmper for kommunistpartiets fald. De vil bare gerne have mere demokrati og kunne vælge deres egne politikere.