Kvinde falder ud af vindue på fjerde


Arkivfoto


En kvinde er indlagt med livstruende kvæstelser, efter at hun sent onsdag aften tilsyneladende faldt ud fra en lejlighed i fjerde sals højde i København. Ulykken skete på Ernie Wilkins Vej i hovedstadens sydvestkvarter.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Politiet blev alarmeret om hændelsen klokken 23.43.

– Vi er derude i øjeblikket, men kender endnu ikke årsagen til ulykken. Kvinden er indlagt på Rigshospitalets Traumeafdeling, siger Carsten Reenberg, vagtchef ved Københavns Politi.

Politiet har ikke yderligere oplysninger om den tilskadekomne i øjeblikket.

/ritzau/