Tre er druknet ved Grønlands vestkyst


Tre mennesker har mistet livet ved en ulykke på havet nær Uummannaq, oplyser den grønlandske radio KNR.

Like localeyes.dk på Facebook

Ulykken skete søndag eftermiddag lokal tid, da en jolle på 14 fod kæntrede.

I alt seks personer var om bord på jollen, og de var i færd med at sejle materialer til reparation af julemandens hytte på Uummannaq-øen.

Ifølge politiet skyldes kæntringen formentlig, at båden ramte en isskosse – altså en stor klump drivende is.

Flere både deltog i forsøget på at hjælpe de nødstedte, har politikommissær Poul Petersen fra politiet i Nuuk fortalt til KNR.

Alarmen om ulykken modtog politiet søndag klokken 16 lokal tid.

/ritzau/