Psykisk syg dræber 57-årig medarbejder på bosted


Kvinden blev kørt til sygehus, hvor hun omkring kl. 2230 blev erklæret for død som følge af det knivstik, der var påført hende med en ca. 23 cm. lang kniv. Arkivfoto


En 57-årig kvindelig ansat er fredag aften blev dræbt af knivstik på den socialpsykiatriske institution Lindegården ved Roskilde. En psykisk syg mand er anholdt.

Lørdag kl. 2002 kørte politiet til institutionen Lindegården, Boserupvej i Roskilde, hvor en 57-årig kvindelig medarbejder netop var stukket ned med kniv af en 30-årig mandlig beboer, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Kvinden blev kørt til sygehus, hvor hun omkring kl. 2230 blev erklæret for død som følge af det knivstik, der var påført hende med en ca. 23 cm. lang kniv.

Politiet anholdt efter ankomsten til institutionen gerningsmanden, der havde smidt kniven fra sig. En politihund fandt kort efter en kniv i et buskads, som politiet formoder er gerningsvåbnet.

Gerningsmanden er bragt til politistationen i Roskilde, og han vil blive lægeundersøgt, afhørt m.v.

Politiet er fortsat tilstede i institutionen, hvor der foretages gerningsstedsundersøgelse, afhøringer af vidner m.v.

Den dræbtes familie er underrettet.

Motivet til den tragiske hændelse kendes ikke.

Politiet har ikke flere oplysninger om sagen i øjeblikket. Vi kan ikke fortælle yderligere før i morgen. Natten går med afhøringer og undersøgelser, og først i morgen vil vi have et større overblik over sagen.

Den anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør lørdag med krav om varetægtsfængsling.