Europa gør nyt forsøg på at erobre Mars


ExoMars 2016 launch. Det øjeblik hvor løfteraketten falder væk, og man kan se landingsmodulet Schiaparelli. Foto: ESA.


Endnu en potentiel milepæl i udforskningen af Mars bliver mandag taget, når den europæisk-russiske mission ExoMars sendes af sted fra Bajkonor-kosmodromen i Kasakhstan.

Rumfartøjet ventes at tilbagelægge de 141 millioner kilometer til den røde planet på syv måneder, hvorefter det dels skal sende en rumsonde i kredsløb om Mars og dels lande et modul på planetens golde overflade.

Ifølge astrofysiker ved DTU Space Michael Linden-Vørnle kan missionen blive et afgørende nyt skridt for det europæiske rumagentur, ESA.

– Det er en stor begivenhed for europæisk rumfart. Det er anden gang, at Europa sender en ambitiøs mission af sted til den røde planet, men i den første mission i 2003 crashede landingsmodulet, så man aldrig fik landet på Mars, siger han.

Den planlagte landing er tænkt som forstadiet til ExoMars II i 2018, hvor rumfartøjet skal medbringe en robotbil, der blandt andet skal tage prøver af Mars’ undergrund med et langt bor.


ExoMars 2016 launch. Proton-raketten som løfter missionen ud i rummet: Foto: ESA–Stephane Corvaja

– Men inden man sender den af sted, vil man godt lige være sikker på, at man har styr på at få lavet en kontrolleret, blød landing, siger Michael Linden-Vørnle.

ExoMars-missionen har også et dansk islæt i form af komponenter fra teknologivirksomheden Terma, der blandt andet leverer den altafgørende strømenhed til landingsmodulet.

Derfor vil det også være med tilbageholdt åndedræt, når direktøren for Termas spacedivision, Carsten Jørgensen, mandag formiddag sidder klar til at følge opsendelsen i ESAs operationscenter i tyske Darmstadt.

– Det bliver med lidt kildren i maven. Det må jeg indrømme, siger Carsten Jørgensen.

– ExoMars er enormt vigtig for både Terma og for de seks-syv andre danske firmaer, der har leveret elementer til den powerenhed, vi har bygget, siger han.

Ifølge spacedirektøren står Terma til at tjene omkring 40 millioner kroner på ExoMars plus såkaldte spin-off-kontrakter på tele- og jordsatellitter til en værdi af 150 millioner kroner.

– Og over de næste fem år forventer vi, at spin-off-effekten af ExoMars vil stige til mellem 500 og 700 millioner kroner, siger Carsten Jørgensen.

Opsendelsen af ExoMars sker efter planen klokken 10.31 dansk tid og kan følges live på ESAs hjemmeside


ExoMars 2016 launch. Missionen medbringer modulet Schiaparelli, og det er planen, at det skal lande på mars den 19. oktober. Schiaparelli er prmært et testlandingsmodul. Foto: ESA/ATG medialab

ExoMars 2018: Om to år er det planen at roveren, Egress skal lande på Mars. Foto: ESA

/ritzau/