61-årig mand død efter påkørsel i Aarhus


ÅRHUS : Søndag kl. 06:38 indgik en ny anmeldelse om et alvorligt færdselsuheld – denne gang på Åby Ringvej / Bautavej i Aarhus.

En 61-årig mand gik ud på kørebanen for at praje en taxa, der kom kørende. Bag ved taxaen kom en 36-årig kvinde kørende i en personbil, som passerede taxaen højre om, og ramte den 61-årige mand direkte på kroppen.

Ved sammenstødet pådrog han sig så alvorlige skader, at han afgik ved døden på Skejby sygehus.

Bilinspektøren fra det første færdselsuheld har nu også lavet undersøgelser på stedet, så Østjyllands Politi arbejder på at få afklaret de nøjagtige omstændigheder. De pårørende er underrettet.