Brand på institution – Mand afgået ved døden


HELSINGØR: Helsingør kommunes beredskab, Politi og ambulance tjeneste samt lægebil er talstærkt tilstede på vinkeldamsvej i Helsingør, her lyder meldingen på bygningsbrand.

En person er kørt på hospitalet med politi eskorte fra stedet grundet alvorlige forbrændinger på store dele af kroppen.

Overfor Helsingør Dagblad udtaler Nordsjællands Politi at borgerens tilstand i øjeblikket betegnes alvorlig.

Hvad der har startet branden vides dog ikke, men brandvæsnet havde udlagt slanger, samt ventilerede lokalet.

Opdatering kl. 16:43
Nordsjællands politi oplyser overfor Ekstra Bladet, at manden der blev hastet på hospitalet med politieskorte nu er afgået ved døden.

Det drejer sig om en 68-årig mand der boede på stedet.