En person kørt til tjek for røgforgiftning efter brand i villa


Korsør: En brand er tidligt onsdag morgen brudt ud i køkkenet i en to etagers ejendom på Engvej i Korsør og en person er kørt på sygehuset til tjek for røgforgiftning.

Branden brød ud kort efter kl. 06 onsdag morgen og brandvæsenet var hurtigt fremme på stedet, hvor en tyk sort røg kom ud fra ejendommen.

Der blev derfor indsat et røgdykkerhold, som hurtigt fik lokaliseret og slukket branden, som dog nåede at anrette store brand, vand og sodskader i huset.

Husets beboere var selv kommet ud af huset da brandvæsnet nåede frem, ligesom også familiens hund var bragt i sikkerhed i en bil på vejen.

Husets kvindelige beboer havde dog fået noget røg og er derfor blevet kørt i ambulance til et tjek for røgforgiftning.

/LocalEyes/