Bil sat i brand for anden gang i Korsør


Natten til mandag måtte brandvæsnet endnu engang rykke ud til en brand i samme bil på Dæmningen ved Tyreengen i Korsør.

Bilen som holder parkeret i en græsrabbat uden nummerplader, stod natten til lørdag i brand, men brandvæsnet fik hurtigt slukket branden.

Natten til mandag måtte brandvæsnet så endnu engang rykke ud til en brand i samme bil, hvor flammerne dog havde fået godt fat i den kraftige blæst.

Brandvæsnet var hurtigt fremme på stedet, hvor branden blev slukket.

Da en bil normalt ikke bryder i brand af sig selv, tyder det efter alt at dømme på, at branden er påsat.

Skulle man have set noget mistænkeligt omkring Tyreengen natten til lørdag eller natten til mandag, så kontakt Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi på tlf. 114.

/LocalEyes/