En person anholdt i forbindelse med politiaktionen i Vejle


VEJLE: Sydøstjyllands Politi kan søndag bekræfte, at en person er blevet anholdt i forbindelse med aktionen, der bliver undersøgt som ‘et muligt strafbart forhold’. Politiet modtog anmeldelsen lørdag kl.23.07. Sagen er nu overgået til efterforskningen og politiet forventer, at der tidligst mandag vil kunne oplyses yderlige information.

Sent lørdag aften ankom ambulance, lægebil og politiet til Kollektivet Nørrevænget på Moldevej i Vejle. Lægehelikopteren rundede adressen omkring 23.30, men fløj retur til Billund. Kort tid herefter ankom politiets indsatsleder, endnu en patrulje og en hundepatrulje.

Omkring midnat blev en person ført væk i DNA-dragt fra lejlighedskomplekset, hvor et større rednings,- og politiarbejde pågik.

Hundepatruljen afsøgte området omkring lejlighedskomplekset.

Omkring kl.02 ankom den første teknikerbil og kort tid herefter ankom endnu en samt et hold efterforskere og var stadig på stedet tidligt søndag morgen.

Sagen er nu overgået til politiets efterforskning og politiet forventer, som nævnt øverst i artiklen, at der tidligst mandag vil komme yderlig information.