Voldsom brand: Anneks og carport raseret af flammer

RÅGELEJE: Torsdag aften blev der ved 20-tiden slået alarm til 1-1-2 om en voldsom brand på Stokkevangen. En stor carport og et anneks stod i flammer.

Brandvæsen og politi hastede frem til adressen, allerede på flere kilometers afstand kunne ilden ses på aftenhimmelen da flammerne stod mange meter op i luften fra den totalt overtændte bygning.

Det stod klart fra starten at annekset/carporten ikke kunne reddes, og brandmandskabet gik løs på ilden med ialt tre højtryksslanger og fik hurtigt styr på ilden.

Sommerhuset som hører til carporten blev under slukningsarbejdet undersøgt for evt. skader fra branden, men der skal ikke være fundet nogen skader.

Der var muligvis noget mistænkeligt omkring branden, og det forlød på stedet at der skulle foretages teknisk undersøgelse af brandårsagen. Der er ingen meldinger om at nogen skulle være kommet til skade.