LEGO-arvings gods ramt af brand

Lego-milliardæren Anders Kirk Johansen’s gods, Agersbøl Gods, blev fredag aften ramt af brand.

En bygning på godset stod i flammer og dele af taget kollapsede.

– Det lød voldsomt, men heldigvis fik brandfolkene hurtigt styr på det, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Jørn Lindhardt til B.T.

Bygningen var en lade og den udbrændte. Til gengæld sikrede brandfolkene, at ilden ikke spredte sig til andre bygninger.

Årsagen til branden kendes endnu ikke.