Aggressiv hund fanget af betjente: Nu skal dens skæbne afgøres

En hund af racen Mastiff var onsdag aften stukket af, og den var så aggressiv, at politiets vagtchef opfordrede betjentene til at skyde hunden.

Hunden var sluppet væk under en transport fra en hundepension til en anden, skriver TV Syd.

Den opførte sig så aggressivt, at politiets vagtchef opfordrede sine betjente til at skyde hunden

– Jeg har sagt til betjentene, at de skal skyde den, hvis det bliver muligt, siger vagtchef Jørn Lindhardt til TV Syd

Det endte dog med at gå anderledes.

Det tog betjentene og en dyrlæge adskillige timer, men det lykkedes dem at indfange hunden, uden at den kom til skade.

Hvad der nu skal ske med hunden vil formentlig blive afgjort i løbet af de nærmeste dage.


Mere video fra stedet