Hund død – brød gennem isen og druknede

En hundeejer luftede sin hund uden snor, tirsdag eftermiddag i kvarteret Kringelholm i Gilleleje, og det fik fatale følger. Hunden løb ud på en mindre sø i kvarteret – et regnvandsbassin – og styrtede pludseligt gennem isen. Hunden forsvandt ind under isen, og hundeejeren forsøgte selv forgæves at finde sin hund. Brandfolk kom frem og efter mindst en halv times søgen blev hunden fundet og forgæves forsøgt genoplivet. Hundeejeren blev opvarmet i en tilkaldt ambulance, stærkt chockeret, men fysisk uskadt.