Efter skyderi: Flere biler brændt af

Kort efter skyderiet blev flere biler brændt af i København – om der er en sammenhæng vides endnu ikke.

Flere biler blev natten til mandag brændt af på Peter Ibsens Allé i Københavns Nordvestkvarter.

Det skete kort efter, at en 39-årig mand blev ramt af skud affyret af to mænd på en knallert i Mimersgade på Nørrebro.

Om der er sammenhæng mellem de to episoder vides ikke.

Kort efter skyderiet blev der også fundet en afbrændt knallert under Bispeengbuen.

Det er formentlig den knallert, der blev anvendt ved skyderiet i Mimersgade.