Pyromaner på spil: Campingvogne og trailere gik til i flammer

Pyromaner var på spil i Helsingør fredag aften. Fem campingvogne, en bil, en motorcykel og to trailere gik op i røg.

Hele styrken fra brandstationen i Helsingør måtte rykke ud fredag aften til flere påsatte brande i Vapnagård-bebyggelsen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Ilden blev opdaget omkring klokken 22:20, hvor der var blevet påsat to brande i to campingvogne.

Ilden spredte sig til flere campingvogne.

I alt blev fem campingvogne, en bil og to trailere, den ene med en motorcykel bagpå, brandskadet.

Det oplyser Nordsjællands Politi til TV2 Lorry.

– Vi har været ude og lave nogle tekniske undersøgelser på stedet, og vi fortsætter nu efterforskningen, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi Ulrik Linden til TV2 Lorry.