I sidste uge blev deres bil smadret: I nat blev den sat i brand

Natten til tirsdag satte ukendte gerningsmænd ild til en bil på en parkeringsplads på Fasanstien lige ved siden af Motalavej i Korsør. Fire biler blev totalskadet.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Branden bredte sig hurtigt til tre andre nærliggende køretøjer, men da politiet ankom, var Korsør brand og redning i gang med efterslukning af de fire køretøjer, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Politiet blev mødt af et vidne, som havde set branden starte i den ene bil, hvorefter ilden havde bredt sig til tre andre køretøjer. Politiet formoder, at branden er påsat, men har ingen mistænkte i sagen indtil videre, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

I følge Local Eyes’s oplysninger tilhører den ødelagte bil en familie i området. Det er ikke første gang at familien er blevet udsat for hærværk. I sidste uge blev deres bil også udsat for hærværk. Flere ruder blev smadret med brosten og bilen fik flere store ridser i lakken. Det er ikke blevet bekræftet at der er nogen sammenhæng mellem hærværket og den påsatte brand i familiens bil.