Sejlbåd til vands i flammehav – ingen ved hvem ejeren er

Natten til søndag gik en båd på vandet op i flammer. Det var en 10 meter lang sejlbåd, som lå i Vejle Fjord ud for Ibæk Strandvej.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Ilden fik hurtigt fat i båden, som var overtændt, da brand og redning kom frem til stedet.

– Da brandvæsnet kommer frem er båden fuldstændigt overtændt og den udbrænder, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Lars Grønlund til TV Syd.

Der blev ikke fundet nogen personer i nærheden af båden, så der blev iværksat en større eftersøgning og en helikopter gik i luften.

Eftersøgningen gav dog intet resultat. Myndighederne ved desuden endnu ikke hvem, som ejer båden.